20 års fødselsdag i Genbrugsbutik

Mandag den 10. februar er det præcis 20 år siden Vigerslev Kirkes Genbrugs slog dørene op for første gang.
Siden har butikken i Centerparken mellem Bodegaen og Superbest i Vigerslev Midtpunkt haft åbent næsten alle hverdage og mange varer er i årenes løb langet over disken.
Fødselsdagen markeres med en forfriskning til de kunder, der lægger vejen forbi. Desuden vil varer kunne købes til 20% af prisen på fødselsdagen! Efter fødselsdagen holder butikken udsalg med 50% rabat.
Butikken er åben fra kl. 10.00 til kl. 17.30.
Velkommen til at komme forbi og gøre en god handel!