Babysalmesang - nyt hold 19. februar

Et nyt hold med babysalmesang begynder den 19. februar. Holdet forløber over 10 gange og har en holdstørrelse på max. 10 babyer i alderen mellem 2 ? 10 måneder. Undervisningen, der begynder i kirkerummet, efterfølges af kaffe, brød, hygge og samvær i salen ved siden af, og kan således være et supplement til mødre-gruppen. Som afslutning på forløbet får børn og forældre en fin sang- og salmebog til hjemmebrug.  

Sognemedhjælper Marianne Krog, der har fået undervisning i babysalmesang af en af Danmarks førende kapaciteter på området, lektor Anne-Mette Riis, leder  Vigerslev Kirkes nye tiltag, babysalmesang.

Marianne fortæller at det efterhånden er velkendt, at babysalmesang er meget stimulerende for den motoriske, musikalske og sociale udvikling hos de helt små børn.

Da babysalmesangen tilrettelægges i overensstemmelse med de små børns udviklingstrin, giver det endvidere mulighed for en styrkelse af de eksisterende bånd barn og forælder imellem! Forklaringen på det, er at der under babysalmesangen opstår et fortættet rum, som børn og forældre kan være sammen i, uden ord og i et blidt og intenst nærvær.

Endvidere sker der det, at salmerne lagrer sig i barnets underbevidsthed, hvor de kan blive til glæde og tryghed senere i livet. Som forælder får man lejlighed til at lære salmer & børnesange, som også kan bruges til fælles glæde hjemme, eksempelvis dejlige godnat sange, samt salmer og sange til at trøste og berolige med.

Tilmelding kan foretages hos sognemedhjælperen på tlf. 60 80 99 23/ e-mail: mk.vigerslev@gmail.com eller på kordegnekontoret tlf. 36 30 23 21. 

Flere informationer

Download opslag

 

 

Vigerslev Kirke

Lykkebovej 1
2500 Valby
telefon 36 30 23 21
fax 36 30 23 61
vigerslev.sognvalby@km.dk
Mød os på facebook 

typofree silkjær