Præstens klumme i Valby Weekend

af Jesper Hougaard

Jeg er træt af de ti bud :(

Rigtig træt.

Jeg er generelt skeptisk overfor lister, der i tre, fem eller ti punkter forklarer, hvordan man får en flad mave, et harmonisk ægteskab, velopdragne børn eller en sund økonomi. For livet er som regel langt mere kompliceret end det fremstår i sådanne hurtige tjeklister. Det gælder ikke mindst i forhold til Gud og vores medmennesker: Der kræves faktisk noget andet og mere af os, end at vi kan overholde de ti bud.

Livet handler om at elske Gud og medmennesket... altså at elske livet, tage imod det, nyde det, dele det med hinanden. Og hvordan man gør det, det må de fleste kæmpe et helt liv med at finde ud af. Så hvor gode de ti bud end synes at være, så er der fare for, at de skader mere end de gavner. For når der nu er ti bud, så kan man så nemt forledes til at tro, at når bare man overholder dem, så har man gjort, hvad man skal: Så er man et godt menneske. Punktum.

Men så bliver de ti bud en smutvej eller en sovepude, der hjælper os til at flygte udenom de mange væsentlige og vanskelige opgaver, der ligger foran os. For der står jo intet i de ti bud om, at vi måske bør slå den gamle nabokones græsplæne, hvis hun har ondt i ryggen. Der står intet om at tale pænt til hinanden, om at give børnene tid og opmærksomhed i stedet for at blæse derudaf i karrierejagten. Der står intet om CO2 kvoter, kontanthjælp, kirkegang eller hvordan vi skal behandle dem, der holder med det andet fodboldhold. Og det er jo alt sammen også en del af virkeligheden. De ti bud hæver sig fra fortiden som ti løftede pegefingre, der med trusler om voldsom straf belærer os om, hvordan "gode, gudfrygtige mennesker skal opføre sig". Men det kan de ti bud ikke lære os. Ikke engang de hundredvis af bud, som nogle jøder og muslimer lever efter, kan rumme, hvordan vi bør leve som mennesker med Gud og hinanden. End ikke de tusindvis af paragraffer, hvormed vi har indrettet vores demokrati kan rumme det. For den måde vi mennesker bør leve med hinanden på bør styres af noget andet og mere end bud og regler. 

Dette forstod Jesus. Og derfor sagde han, da han blev spurgt, hvilket af de mange bud, der var det vigtigste: Der er kun ét bud, nemlig det dobbelte kærlighedsbud. Det lyder: Du skal elske Gud, og du skal elske dit medmenneske, lige så meget som du elsker dig selv. Så enkelt: Kun et bud. Men hvilket bud! Så ufattelig svært at efterleve. Langt vanskeligere, end hvis der var tusinde bud; et til enhver livssituation. For det at leve med det ene, kristne bud kræver vores nærvær i hvert øjeblik. Her kan man nemlig ikke med selvtilfredshed tjekke af én gang for alle. Her bliver vi aldrig færdige. Her er ingen nemme genveje. For hvad betyder det i den givne situation, at jeg skal elske mit medmenneske? 

Der findes ingen endelig facitliste. Der findes vores hjerte, Guds kærlighedsbefaling og vores evne og vilje til at gøre det, vi ved, der skal gøres.

Præstetanker fra Valby Weekend uge 9, 2012

 

Vigerslev Kirke

Lykkebovej 1
2500 Valby
telefon 36 30 23 21
fax 36 30 23 61
vigerslev.sognvalby@km.dk
Mød os på facebook 

typofree silkjær