Koncert med vokalgr. DOPPLERS 29/5

Tirsdag d. 29. maj kl. 19.30 er der koncert i Vigerslev Kirke med Vokalgruppen Dopplers.

Vokalgruppen Dopplers er en rytmisk vokalgruppe bestående af 16 friske sangere, som ledes af dirigenten Astrid Vang-Pedersen.

Vokalgruppen har et bredt repertoire bestående af forskellige rytmiske arrangementer, der spænder fra afrikansk og folkemusik-inspireret til jazz og funk, og der arbejdes også meget med improvisation - et element, som både tilfører musikken sit helt eget præg, og som udvikler og udfordrer sangerne.

I en vokalgruppe er den enkelte sangers rolle uendeligt vigtig for at få det store billede til at hænge sammen, og kreativiteten vægtes højt. Vokalgruppen Dopplers arbejder på at få musikken ud over scenekanten og gør meget ud af at gøre koncerterne dynamiske og nytænkende.

Fri entré.

 

Vigerslev Kirke

Lykkebovej 1
2500 Valby
telefon 36 30 23 21
fax 36 30 23 61
vigerslev.sognvalby@km.dk
Mød os på facebook 

typofree silkjær