Sogneindsamling med Folkekirkens Nødhjælp 4/3

Kampen mod sult fortsætter

Søndag d. 4. marts 2012 sendes igen frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling.

Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og et overgreb mod menneskers grundlæggende ret til mad og liv. Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer eller lever på steder, der er følsomme for den mindste variation i vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker deres rettigheder og bevidst fratager dem deres ejendom eller muligheder for at klare sig selv.
Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i værdighed og uden sult på både lokalt og internationalt plan.

Det arbejde støtter Vigerslev Sogn og flere end 1300 andre sogne sammen med omkring 20.000 frivillige indsamlere, når de søndag den 4. marts går på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult.

Meld dig allerede nu dig som indsamler til søndag d. 4. marts hos Lars Magnus, 4127 2838, post@larsmagnus.dk

Mere om indsamlingen 

 

Vigerslev Kirke

Lykkebovej 1
2500 Valby
telefon 36 30 23 21
fax 36 30 23 61
vigerslev.sognvalby@km.dk
Mød os på facebook 

typofree silkjær